Denne hjemmeside benytter Cookies til dataindsamling. Vi bruger cookies og lignende teknologier for at give mulighed for brug af visse online tjenester, herunder optimering af sidehastighed, analysering af side trafik, og for at øge brugervenligheden, samt vise indhold der er relevant for dig. Afhængigt af deres formål, bliver både analyse- og marketings cookies benyttet i sammenhæng med teknisk nødvendige cookies. Ved at trykke på "Accepter og fortsæt" erklærer du din samtykke til brug af ovenståend. Her kan du specificere indstillinger eller fortryde dele af din samtykke, som vil tage effekt ved fremtidige besøg. Du kan læse mere om brugen af cookies og hvordan vi behandler persondata i vores persondatapolitik. cookie
nyheder fra iEDI

Grønne PC’er under bordet

iEDI

København

08/11/2021

I 2020 påbegyndte iEDI sin del af den “grønne” omstilling, der er nødvendig for at vi i fællesskab kan opnå de ønskede klima mål i fremtiden.
Denne omstilling medvirkede også til at der måtte kigges på alle de strømtunge desktop PC’er, som stod under vores skriveborde og samlede støv til stor gene for rengøringen.

Vi valgte at udskifte hele vores maskinpark med små såkaldte SBC maskiner (single board computere) og vores tests viste, at den mest velegnede model var ASUS PN-51 serien.

Udviklere, som kører tunge miljøer, fik PN-51 5700U maskiner, der med sine 8 CPU kerner i den kraftfulde AMD Ryzen 7 processor opfylder deres behov. Vi købte maskinerne “barebone” hos Dustin, og dette betyder at man selv skal sætte hukommelse og storage i maskinen. Til udviklere satte vi 32GB RAM og 500 GB NVMe SSD Storage. Vi benyttede DDR4 3200MHz (2*16GB) for højeste hastighed, som maskinen tillader.

Til almindelige PC’ere, i support og administration, valgte vi PN-51 5500U med 6 CPU kerner. Disse blev lavet med 16GB RAM og 500GB NVMe SSD Storage.

Alle maskiner blev monteret under vores hæve/sænke borde med dobbeltklæbende Tesa tape. Det vil altså sige, at vi ingen ledninger har på vores gulve mere, og vi kan hæve og sænke borde uden at skærmledninger bliver for korte - rigtigt lækkert.

Performance:

Alle modeller i PN-51 serien yder helt i top - de trækker uden besvær 3 skærme. Vi glæder os over at vores blandede Windows og Linux miljøer, starter op på få sekunder, og er driftssikre hele dagen.


Grøn PC under bordet

Teknik:

De små PC’ere har plads til både M.2 NVMe drev samt almindelige SSD drev. Der er 2,5 Gigabit ethernet, 4-1 kortlæser og dobbelte mikrofoner.

De bruger kun 10-15 watt ved normal drift og med DisplayPort, HDMI og USB-C kan vi genbruge alle vores 60 skærme.

Pris & råd:

PC’en koster lige under 3000,- for modellen med 6 kerner og kr. 3500,- for den med 8 kerner. Hertil kommer lidt RAM og storage efter eget valg. Vi valgte DDR4 3200 MHz Crucial RAM og Samsung EVO 970 Plus 500GB NVMe storage.

Maskinerne kører optimalt med 2 RAM moduler - så hvis man ønsker 16GB RAM, skal man huske at købe 2x8GB i stedet for 1x16GB. Maskinen yder 20% bedre med dual channel RAM (2x8GB).

Hvis maskinen kun skal bruges til office desktop programmer og internet applikationer, kan man gå ned i en PN-51 5300U med 4 kerner. Den klarer de fleste kontor opgaver, og er kr. 500,- billigere - og bedst af alt, så er den komplet lydløs.

Maskinerne fåes også samlet med RAM og storage + Windows installeret.

Står du og din virksomhed med samme overvejelser? Du er altid velkommen til at tage fat i os med specifikke spørgsmål. Vi deler gerne ud af vores erfaringer.

Følg os: