Denne hjemmeside benytter Cookies til dataindsamling. Vi bruger cookies og lignende teknologier for at give mulighed for brug af visse online tjenester, herunder optimering af sidehastighed, analysering af side trafik, og for at øge brugervenligheden, samt vise indhold der er relevant for dig. Afhængigt af deres formål, bliver både analyse- og marketings cookies benyttet i sammenhæng med teknisk nødvendige cookies. Ved at trykke på "Accepter og fortsæt" erklærer du din samtykke til brug af ovenståend. Her kan du specificere indstillinger eller fortryde dele af din samtykke, som vil tage effekt ved fremtidige besøg. Du kan læse mere om brugen af cookies og hvordan vi behandler persondata i vores persondatapolitik. cookie
nyheder fra iEDI

In-house eller outsourced?

iEDI

København

26/06/2024

Der er både fordele og ulemper forbundet ved enten at have EDI in-house eller at outsource det. Derfor vil vi gerne gøre det klart for dig, hvad fordelene er, så du kan tage en velovervejet beslutning for dig og dit firma.

Lad os starte med at give dig en overskuelig opdeling af fordele og ulemper ved at have EDI in-house:

Fordele

  • Din virksomhed har fuld kontrol over sin EDI-infrastruktur, herunder opgraderinger, tilpasninger og sikkerhed.
  • Løsningen kan tilpasses virksomhedens specifikke krav og arbejdsprocesser.
  • Nem integration med eksisterende systemer og processer.
  • Mens de indledende omkostninger kan være højere, kan det på lang sigt være mere økonomisk for store virksomheder med høje EDI-volumener.

Ulemper

  • EDI kræver betydelige investeringer i hardware, software, uddannelse og personale.
  • Din virksomhed er ansvarlig for drift, vedligeholdelse og opdatering af systemet, hvilket kan være tidskrævende og kræver specialiseret ekspertise.

Hvis du har nok ansatte til at starte dit eget system op, og du har en forholdsvis stor virksomhed, som vil ekspandere meget de næste år. Så kan det være en god investering at gøre det selv.
Hvis du derimod skal i gang med EDI med det samme. Så kan det være en god idé at outsource det. Især, hvis du ikke har nok ansatte til at udvikle det og til at vedligeholde det løbende.
Lad os derfor kigge på fordele og ulemper ved at outsource EDI til en tredjepart.

Fordele

  • Du vil have lavere opstarts- og driftsomkostninger, da du ikke skal investere i hardware eller specialiseret personale.
  • Du vil få adgang til ekspertise og support fra udbyderen, der allerede specialiserer sig i EDI-løsninger.
  • Du vil have mulighed for at skalere op eller ned efter behov uden større investering.
  • Du vil løbende få opdateringer af dit system, da udbyderen er ansvarlig for at opretholde og opdatere systemet.

Ulemper

  • Din virksomhed kan have mindre kontrol over tilpasninger og opgraderinger af din EDI løsning.
  • Du vil være afhængig af udbyderens driftsstabilitet og supportkvalitet.
  • Der kan være potentielle ekstra omkostninger, som udbyderen kan opkræve for visse funktioner eller support.

Overordnet set, kan EDI være en stor investering, hvis du vælger at gøre det internt. Du skal både have de rette ansatte med den rigtige ekspertise, og de skal få opbygget et system der fungerer for alle.
Det kræver både tid, penge og ansatte at gøre det selv. Som med alt andet. Men du vil have friheden til at have ejerskab over det hele.

Ved at outsource EDI kan du slippe med en mindre investering, da det som regel er abonnementsbaserede løsninger som du kan opsige igen, hvis dit firma selv laver et system en dag.

Til sidst er der også en hybridform for EDI, som kombinerer både en intern EDI- og en tredjeparts EDI-løsning.
Denne løsning kan være god, hvis du enten allerede har en intern EDI løsning men mangler nogle supplerende dokumenttyper at kunne konvertere. Det kan også være fordi nogle af dine dokumenttyper er meget komplicerede, så du vælger at have dem internt, men gerne vil have en udbyder til at klare de mere rutinemæssige dokumentformateringer.

Fordele

  • En hybrid-EDI-tilgang giver din virksomhed mulighed for at udnytte fordelene ved både interne og tredjepartsudbydere. Din virksomhed kan opretholde en intern EDI-løsning til kritiske processer eller højvolumen-transaktioner, samtidig med at du bruger en udbyder til mindre hyppige transaktioner eller specifikke behov.
  • Ved at have både en intern løsning og en tredjepartsudbyder kan din virksomhed sprede risikoen og mindske afhængigheden af en enkelt leverandør eller en enkelt teknologisk tilgang.
  • Din virksomhed kan optimere ressourceallokeringen ved at bruge den interne løsning til kerneforretningsprocesser, hvor kontrol og tilpasning er afgørende, mens mindre kritiske eller mere standardiserede processer outsources til en udbyder.
  • En hybridtilgang kan være en overgangsstrategi for virksomheder, der ønsker at migrere fra en intern EDI-løsning til en fuldt administreret udbyder. Dette giver din virksomhed tid til at evaluere udbyderens ydeevne og opbygge tillid til den eksterne løsning, før du eventuelt flytter alle processer til udbyderen.

Ulemper

  • Din virksomhed vil have flere systemer som alle skal kunne tilgå og forstå.
  • Du vil være afhængig af to udbyderes driftsstabilitet.
  • Der vil være ekstra omkostninger ved både at betale en medarbejder for at side med EDI internt og for at købe løsninger hos en ekstern.

Puha… Mange ting at forholde sig til!

Men vi håber, at det har givet dig et overblik, som kan bruges til at tage den helt rigtige beslutning for både dig og din virksomhed.

Hvis du stadig er i tvivl, så tøv ikke med at give os et kald.
Så kan vi sammen tage et kig på dine behov og finde den helt rigtige løsning til dig.